Mund- og Fodmalende Kunstnere ønsker Keith Jansz tillykke med den olympiske fakkeltriumf

Medlemmer af Mund- og Fodmalende Kunstnere, den danske gren af Association of Mouth and Foot Painting Artists (AMFPA) ønskede Keith Jansz tillykke med hans deltagelse i den olympiske fakkelstafet, der bringer faklen til det olympiske stadion i London til åbningsceremonien den 27. juli 2012.

Keith, en britisk mund- og fodmalende kunstner (MFPA), som er lam fra brystet og ned, blev valgt til at bære faklen i nærheden af hospitalet i Buckinghamshire, hvor han tilbragte mange måneder på at komme sig efter en forfærdelig bilulykke i 1995.

“Jeg er så begejstret, og det har været en enorm stor ære”, kommenterede Keith, som blev nomineret til stafetten af sine venner for hans arbejde med pengeindsamling til velgørenhed. “Jeg var også meget stolt af at repræsentere alle de internationale kunstnere, der er medlemmer af Association of Mouth and Foot Painting Artists (AMFPA), i denne betydningsfulde anledning,” tilføjede Keith.

Keith bar den olympiske fakkel i en påmonteret anordning på en specialdesignet GTE-drevet kørestol, der blev udviklet af en tidligere Formel 1-designer, efter han så en trendy teenager i en forfærdelig gammel stol. Stolen blev færdiggjort i et flot karosseriarbejde i farverne grandprix-hvid og storm-grå.

Som medlem af British Mouth and Foot Painting Artists maler han ved at anbringe en gummitandbeskytter, som bruges til rugby, på de nederste tænder og bruge et langt bøjet pilespidsskaft som pensel. “Jeg er meget involveret i at male og får min inspiration og glæde over at være i live fra det,” sagde han.

På dens 70 dages rejse på tværs af Storbritannien blev flammen båret af 8.000 fakkelbærere i stafet og besøgte mere end 1.000 byer og landsbyer. Et gennemsnit på 115 fakkelbærere om dagen bar den olympiske flamme på dens cirka 13.000 km lange rejse rundt i Storbritannien, før den ankom til det olympiske stadion den 27. juli. Den besøgte hver eneste region og standsede ved Storbritanniens vartegn, såsom Stonehenge og Giant’s Causeway.

Mund- og Fodmalende Kunstnere (MFK) er en del af Association of Mouth and Foot Painting Artists (AMFPA) – en helejet international selvhjælpsorganisation for alvorligt handicappede kunstnere, som er stolte over at kunne klare sig selv økonomisk ved at male med en malerpensel i deres mund eller mellem deres tæer.  Et panel bestående af ledende AMFPA-kunstnere udvælger fra samlingen af malede billeder, der er skabt af danske kunstnere og deres kunstnerkollegaer over hele verden. Disse udvalgte billeder bliver derefter reproduceret og solgt til offentligheden som kort og kalendere til fordel for de flere end 800 kunstnere i AMFPA fra over 75 lande i hele verden.

Kontakt:

Mund- og Fodmalende Kunstnere

Hjemmeside: http://www.mfk.dk.

Nøgleord: , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.