Kontaktløse betalinger via mobil begynder i Island hos Valitor

Valitor, en førende international leverandør af betalingsløsninger, har indgået et partnerskab med Oberthur Technologies og Visa Europe om at lancere Islands første projekt for kontaktløse betalinger via mobil.

Projektet vil udnytte Oberthur Technologies’ SIM-kort-produkt som tilbyder integreret understøttelse af NFC (Near Field Communications) til at levere kontaktløse betalinger via mobil. Interessenterne begyndte at samarbejde med Islands to store mobilnetværksoperatører Síminn og Vodafone i januar som en del af den indledende implementering.

„Vi har samarbejdet tæt med Oberthur Technologies og Visa Europe i mange år. Med denne nye aftale, styrker vi vores vilje til at opnå den nødvendige support og ekspertise i implementeringen af ​​Islands første forsøg med kontaktløse betalinger via mobil. Denne nye teknologi vil snart blive virkelighed for alle der vil opleve hvor nemt, sikkert og hurtigt det er at bruge kontaktløse betalinger via mobil,“ forklarer Valitors administrerende direktør Vidar Thorkelsson,

Det første pilotprojekt i fuld skala begynder i anden halvdel af 2012 i Reykjavík og omegn. Valitor har købs- og udstedelsesaftaler med de islandske banker Arion Bank, Landsbankinn, Íslandsbanki og MP bank som tilsammen har en markedsandel på ca. 95%.

Valitor, Oberthur Technologies, og Visa Europe har valgt Island som det ideelle testmarked til projektet på grund af landets befolkning og dens koncentration i Reykjavíkområdet. Kombineret med høj brug af mobiler og kort vil Islands befolkningsprofil gøre det muligt for partnerne at iagttage kortindehavernes og forhandlernes reaktion på kontaktløse betalinger via mobil inden den fulde kommercielle lancering i slutningen af ​​2013.

Få mere at vide om kontaktløse betalinger via mobil i Island såvel som internationale betalingsløsninger ved at se på www.valitor.dk.

Nøgleord: , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.