Den islandske koncertbegivenhed Iceland Airwaves forventes at tiltrække tusindvis af musikelskere

iceland-music-inspiredDen kommende musikfestival i Island, Iceland Airwaves, forventes at tiltrække tusindvis af musikelskere til verdens nordligste musikhovedstad, Reykjavik. Og nu, hvor de fleste af festivalens bands er annonceret, ser Airwaves ud til at blive bedre end nogensinde.

Iceland Airwaves afholdes fra 13. til 17. oktober, og man har annonceret, at internationale kunstnere som Robyn, Rolo Tomassi, Mount Kimbie og The Antlers vil optræde sammen med islandske favoritter som Agent Fresco, Seabear, Reykjavik!, Minus og Sudden Weather Change. I fem dage vil gæsterne blive forbløffet over feststemningen i Reykjaviks centrum og inviteret til at tage del i den.

Island vokser stadig som center for kreativitet og som førende eksportør af nogle af verdens største kunstnere og musikere – fra Björk til Sigur Rós. Ud over Iceland Airwaves vil øen i årets løb også være vært for en lang række musik- og kunstfestivaler, blandt andet Rettir, Duplex, Jonsvaka og Eistnaflug, som alle er en oplevelse værd.

Derudover havde koncerten ’Iceland Inspired’, der blev afholdt i Reykjaviks centrum torsdag den 1. juli 2010 som en del af kampagnen Inspired by Iceland, over 70.000 besøgende fra 52 lande via et live webcam.

Friluftskoncerten med Damien Rice som hovednavn blev live-streamet via internettet, hvilket gav seere over hele verden mulighed for at opleve den monumentale begivenhed. Desuden trodsede mere end 5.000 musikelskere regnen for at opleve koncerten på stedet.

Hvis du vil genopleve magien fra ’Iceland Inspires’, kan du gå ind på websitet Inspired by Iceland og se kunstnere som Damien Rice, Spiritualized, Mammut, Seabear, Glen Hansard, Dikta, Amiina, Hilmar Örn Hilmarsson og Páll á Húsafelli optræde samt koncertoptagelser med For A Minor Reflection, Retro Stefson og Gus Gus.

Nøgleord: , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.